BØRNENES STÆRKESTE STEMME

Hvem er jeg?

57-årig mandlig Sønderjyde, der har boet i Næstved siden 1993. Jeg ejer et hus sammen med min kæreste ude i Sydbyen, langs med Vordingborgvejen. Hvor jeg tit lufter mine to whestier.
Jeg har det skønneste job i Vordingborg Kommune som pædagogfaglig leder. Privat har jeg min lille coaching-biks.

Jeg har et godt og stærkt netværk i Næstved og omegn, jeg har flere bestyrelsesposter, og jeg kender min by rigtigt godt. Jeg kender butikkerne, og jeg benytter dem og nyder cafélivet i Næstved, når jeg har fri.

Jeg laver, og har lavet en del frivilligt arbejde. Såsom Blå Kors Danmark, på skibet Agape, hvor jeg sejler med børn og unge om sommeren. Så har jeg startet Turistperron på Banegårdspladsen. I 10 år har jeg været besøgsven på et plejehjem i Næstved sammen med mine hunde.

Jeg har lang erhvervserfaring med mig som pædagog og leder igennem en menneskealder. Jeg har arbejdet med børn og unge lige fra mine unge år i Sønderborg Kommune, hvor jeg er vokset op.

Jeg har været ansat i integrerede
institutioner, fritidshjem, privatskoler, folkeskoler. Jeg har været faglig sekretær i pædagogernes fagforening, og været ansat som fritidspædagogisk konsulent i skoleafdelingen i Køge Kommune.

Har i over 40 år arbejdet med børn og unge. 

Jeg mener at have en bred faglig,
relationel og social viden med mig i min rygsæk. Sammen med min erhvervserfaring og uddannelse vil jeg tillade mig at betragte mig som en værdig kandidat til byrådet.


Skal vi sammen, få børn og unge til at gro ?
Skal vi ikke sammen, altså du og jeg, gøre en forskel for bl.a. børn og unge i Næstved.
Få dem til at gro og vokse, se dem og ikke mindst forstå dem. Deres behov, deres ønsker, deres drømme…Hjælpe dem godt på vej, både i vuggestuen, i børnehaven, i skolen, i fritidsdelen og i uddannelses systemet.Alle skal ses og høres der hvor de er, og bliver forstået og accepteret med det de måtte ønske, og de behov de individuelt måtte have.

Jeg glæder mig til valgkampen, hvor ord som ordentlighed, transparent, autentisk og troværdighed bliver ord, som jeg kommer til at stå for.

Venlig hilsen
Joakim Rex Blankschøn – Børn og unges stærkeste stemme!

Mærkesager

Børn og unge

Attraktive daginstitutioner, SFO og klubber, hvor alle børn og unge skal føle sig anerkendt og set og de skal føle sig velkomne og hørt. Vi skal have fritidsklubber tilbage i Næstved Kommune. Ordentlige pædagogiske normeringer, og pædagogfaglig ledelse skal være til stede, når der arbejdes med børn og unge. Støtte til børn med særlige behov også i dagtilbud, SFO og klubber. Børn med handicap skal rummes i dagtilbud, SFO og klubber, med ordentlige vilkår både for barnet og den unge, og ligeså med ordentlige vilkår for de ansatte.

Børn og unge skal have de bedste rammer. Jeg stiller op for at sætte børn og unges trivsel først. Alle børn og unge skal føle sig trygge, set og hørt – i dagtilbud, SFO, skole og klubber.

Derfor vil jeg kæmpe for:
• Bedre normeringer og pædagogisk ledelse
• Flere fritidsklubber i hele kommunen
• Støtte til børn med særlige behov – også i fritiden
• Ordentlige forhold for både børn og ansatte

Det handler om omsorg, kvalitet og fællesskab.

Hverdagen i Næstved

Udvikling af Næstved city, med mere fokus på at skabe en levende og attraktiv bymidte. Havneområdet skal udbygges med butikker, spisesteder, oplevelser og mulighed for beboelse og husbåde. Større samarbejde om turisme, erhvervsturisme og andre aktører til gavn for Næstved Kommune og omegn. Bredere tænkning, vi skal væk fra silotænkning og arbejde med turisme og bosætning i kommunen. Reuseable pantautomater til genbrugskopper i bymidten. Ingen skal leve med støj og trafikgener.

Et levende Næstved – til hverdag og fritid. Midtbyen og havneområdet skal være fulde af liv – med kultur, handel og fællesskab.

Jeg vil arbejde for:
• Et stærkt samarbejde om turisme og erhverv
• Udvikling af havnen med spisesteder, oplevelser og boliger
• Grønne løsninger som pant på to-go-kopper
• Mindre støj, mindre trafik – mere livskvalitet

Næstved skal være en by, man vælger – og bliver i.

Øvrige Temaer

Jeg arbejder for stærk mangfoldighed i Danmark. Vi skal have mere biodiversitet på landkortet. Sortering af affald, optimal udnyttelse af vores ressourcer. Større fokus på foreninger og frivilligt arbejde til gavn for hinanden. Mindre kemi og udledning.

Natur, biodiversitet eller frivillige i fællesskab. Grønne valg og stærke fællesskaber. Vi skal tage ansvar – for naturen, for klimaet og for hinanden.

Derfor arbejder jeg for:
• Mere biodiversitet og beskyttet natur
• Mindre kemi og bedre ressourceudnyttelse
• Fokus på foreningsliv og frivillige kræfter
• Et lokalsamfund med plads til forskellighed

Stem på mig – for en bæredygtig og rummelig kommune.

Scroll to Top